Her præsenteres og besvares de hyppigst stillede spørgsmål om klimaændringer.


Hvad er klima, og hvordan adskiller det sig fra vejret? 

Klimaeter vejrets statistiske adfærd over længere perioder. Vejret er atmosfærens tilstand på et bestemt sted og tidspunkt med hensyn til fugt, temperatur, vind, tryk mv. Klimaet beskriver de gennemsnitlige forhold i en region gennem en årrække, mens vejret beskriver forholdene på lokalt niveau gennem en kortere periode. Den afgørende forskel mellem klima og vejr er tiden.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er klimaændringer?

Klimaændringer betegner en ændring i den statistiske fordeling over årtier eller længere. Selve termen omfatter ændringer i klimaet som følge af jordens naturlige processer og menneskeskabte aktiviteter. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer definerer klimaændringer som "en ændring i klimaet, der direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelig aktivitet, som ændrer den globale atmosfæres sammensætning, og som ud over den naturlige klimavariation observeres over sammenlignelige tidsperioder."

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvilke koblinger/afhængighedsforhold er der mellem klimaændringer, klimavariationer og global opvarmning?

Klimavariationer omfatter den naturlige variation i forskellige vejrfænomener, som optræder fra dag til dag og fra årstid til årstid. Dette har altid fundet sted og vil fortsætte, selv når klimaet som følge af menneskeskabte klimaændringer udsættes for yderligere ændringer. Global opvarmning henviser til menneskeskabte klimaændringer, hvor der lægges særlig vægt på stigende temperaturer.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvordan ved vi, at klimaet ændrer sig, og hvordan klimaet vil blive i fremtiden?

For at vide hvordan klimaet ændrer sig, og hvordan fremtidens klima bliver, benytter man klimamodeller til at udarbejde klimascenarier.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er klimamodeller?

Klimamodeller bruges til at beregne fremtidens klima og udarbejde klimascenarier. Disse modeller er tredimensionelle gengivelser af atmosfæren, landområder, have, søer og is.

I globale klimamodeller opdeles atmosfæren i et gittermønster parallelt med jordens overflade og lodret op i luften. For ethvert felt i gitteret beregnes udviklingen i forskellige meteorologiske, hydrologiske og klimatologiske parametre over tid. For globale modeller er størrelsen på hvert felt i gitteret 100 - 300 km, mens man i regionale modeller arbejder med et mindre område af jorden, f.eks. Europa, med gitterfelter på 25 - 50 km. Over et mindre område kan man opbygge et tættere gitter, uden at der kræves ekstra computerkraft, således at man kan opnå en højere detaljeringsgrad. Hvad der sker uden for det beregnede område i en regional klimamodel, styres af resultaterne fra den globale klimamodel. Derfor skal der også tages højde for ændringer uden for den regionale models område.

På lokalt niveau vil man i første omgang vælge regional, nedskaleret klimainformation, hvis en sådan findes, eftersom detaljeringsgraden er højere i de regionale modeller. Hvis det ikke er muligt, kan selv information fra globale klimamodeller give en vis indikation af fremtidens klima, men på en mindre præcis måde.

Figur 1. Typiske opløsninger for Europa i en regional (th.) og global (tv.) klimamodel

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er klimascenarier?

Klimascenarier præsenterer information om, hvordan klimaet muligvis kan udvikle sig over en bestemt periode i fremtiden. De udarbejdes af de statslige myndigheder, som beskæftiger sig med meteorologi eller klimaspørgsmål, og/eller forskningsinstitutter ved hjælp af globale klimamodeller. Beregningerne er baseret på antagelser om fremtidige ændringer i atmosfæren. De omfatter de indbyrdes relationer mellem fysisk processer i hele systemet af atmosfære-land-hav samt emissionsscenarier, der er antagelser omkring fremtidige udslip af drivhusgasser. Resultaterne fra disse globale modeller kan nedskaleres til regionale modeller med en højere detaljeringsgrad.

De resultater, som præsenteres på grundlag af beregninger med klimamodeller, kaldes klimascenarier. Klimascenarier er ikke vejrudsigter. Vejrudsigter giver information om, hvad der sandsynligvis vil ske på lokalt niveau inden for en kort tidsperiode. Klimascenarier er et billede af vejrets statistiske adfærd, det som vi kalder klima, men de kan ikke beskrive det faktiske vejr på et bestemt sted og tidspunkt.

Når man sammenligner fremtidens klima med vores nuværende klima, bruger man ofte referenceperioder på f.eks. 20 eller 30 år. Resultaterne for fremtiden sammenlignes ofte med gennemsnittet for denne referenceperiode. Normalt anvendes perioden 1961—1990 som standardreference.

Eftersom informationerne i klimascenarier er beregnet på grundlag af et gittermønster (rasterdata), er det vanskeligt at sammenligne disse informationer med de aktuelle klimaobservationer, som er indhentet på bestemte lokationer (punktdata). Observationer beskriver forholdene på et bestemt punkt, mens modellerne beskriver forholdene jævnt fordelt over hele gitteret. Som eksempel kan man tage nedbør. Hvis en stor mængde regn falder på et meget begrænset område, vil det kun blive registreret på en enkelt målestation. På andre nærliggende steder, der måske kun har fået små mængder regn eller ingen regn overhovedet, vil målestationerne have registreret meget mindre mængder. Hvis den samme mængde nedbør indsættes i modellen for det aktuelle gitter, vil den blive jævnt fordelt over hele gitteret. Det ville få det til at se ud, som om det havde regnet jævnt over hele gitteret, mens regnen i virkeligheden (når vi ser på observationsbaserede målinger) var langt mere ujævnt fordelt.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er emissionsscenarier?

Emissionsscenarier er antagelser om fremtidige udslip af de drivhusgasser. De anvendes i klimamodelleringen. De udarbejdes af FN's klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Emissionsscenarier er baseret på antagelser om, hvordan verden vil udvikle sig i fremtiden, herunder økonomi, befolkningstilvækst, konsekvenser af globaliseringen samt overgang til miljøvenlig teknologi. Mængden af drivhusgasser, som vil blive frigivet med tiden, afhænger af den globale udvikling. En række scenarier er beskrevet i IPCC's rapport om emissionsscenarier (IPCC, 2000).

Udslippet af forskellige drivhusgasser kan ændre sig på forskellig vis, både fra scenarie til scenarie og inden for det samme scenarie. Det betyder, at det scenarie, som viser den største temperaturændring over 100 år, ikke nødvendigvis også viser den største ændring over 20 år.


Figur 2. Udslip af CO2 i henhold til forskellige scenarier (IPCC, 2001a)

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvordan udarbejder man klimascenarier for bestemte områder?

Når man udarbejder klimascenarier for et bestemt område, analyseres resultaterne for alle de gitterfelter, som dækker det valgte område. For hvert punkt på tidsskalaen vælges der en gennemsnitsværdi for alle gitterfelter i området, således at der opnås en tidsserie for området. Ofte præsenteres informationerne i diagrammer over parametre som temperatur, nedbør, snedække, vind mv., som er beregnet for hele tidsserienmed løbende årlige gennemsnitsværdier for en periode på 10 år. Ved hjælp af disse gennemsnitsværdier kan man påvise en tendens over tid. Tidsserier med højere opløsning (f.eks. dagligt, månedligt og årligt) er ofte fulde af støj og vanskelige at fortolke.

Maksimum- og minimumværdier er de henholdsvis højeste og laveste værdier på et specifikt tidspunkt i løbet af den samme periode. Disse værdier er gode til at påvise spredning og variation i dataene. Vi kender gennemsnittet, men på et specifikt tidspunkt kan alle værdier mellem minimum og maksimum forekomme.

Tilbage til spørgsmålene

 

Der findes skeptikere, som er uenige i scenarierne for klimaændringer. Hvordan kan jeg vide, om klimaændringer er et reelt problem?

Den videnskabelige forskning på området klimaændringer forbedrer konstant de modeller, som den henter sine resultater fra, og forskning er grundlæggende en udviklingsproces. Udviklingen drives fremad af diskussioner mellem forskellige videnskabsfolk og fagområder. Når man læser kritiske artikler, er det vigtigt at huske på, at klimavidenskab er ekstremt kompleks, og at de modeller, som anvendes på de forskellige videnskabelige områder, dækker forskellige parametre og forskellige undermodeller i udarbejdelsen af modellerne. Selv om det anerkendes, at klimaet altid har været underlagt store variationer, bl.a. istider, har IPCC nu på grundlag af observationer og deres relation til udslip af drivhusgasser fastslået, at der eksisterer en klar forbindelse mellem menneskelige aktiviteter og temperaturstigninger.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvor ligger "usikkerhederne" omkring klimascenarier?

Klimascenarier er afhængige af, hvilke emissionsscenarier samt globale og/eller regionale modeller, der anvendes til beregningerne. Dette gælder især for de kvantitative resultater (f.eks. hvor meget nedbørsmængden eller temperaturen vil stige). Komparative undersøgelser har for eksempel vist, at den globale model ECHAM4 giver en ændring i temperatur og nedbørsmængde om vinteren i Nordeuropa, som er større end i mange andre klimamodeller. Det betyder, at det kan være farligt blindt at acceptere resultaterne fra et eller to klimascenarier, eftersom resultaterne varierer fra model til model.

Desuden er der også en naturlig variation i klimaet. Det kan ikke forventes, at klimaresultaterne fra en model er i fuld overensstemmelse med det faktiske klima. Disse resultater er gennemsnitsværdier for en bestemt periode og kan ikke på en pålidelig måde afspejle den faktiske klimavariation. Men en klimamodel af høj kvalitet bør kunne beregne gode gennemsnitsværdier og en karakteristisk variation, f.eks. det rigtige antal kolde og milde vintre over en 30-års periode (men ikke nødvendigvis de faktiske vintre). De kolde og milde vintre kan imidlertid godt optræde i en anden rækkefølge end i det observerede klima.

Når man kigger på resultaterne fra en lang række modelsimuleringer, får man mulighed for at afveje usikkerheder og vurdere, hvilke resultater der er solide. Modstridende resultater kan virke forvirrende, men man bør udnytte de ekstra informationer, som de tilbyder. Hvis modellerne giver forskellige resultater, så er usikkerheden omkring resultaterne høj. Hvis modellerne derimod giver nogenlunde ens resultater, så er sikkerheden omkring resultaterne høj. Ud over at se på mange scenarier et efter et er det muligt ved hjælp af statistiske metoder og specifikke analyser at kombinere en lang række simuleringer og opnå et resultat, som er bedre end nogen af de individuelle simuleringer.

Det betyder, at jo flere klimascenarier man har adgang til, desto bedre mulighed har man for at bedømme resultaternes sikkerhed. Desværre har man ikke altid adgang til information fra flere forskellige modeller. Hvis man benytter resultater fra kun et eller nogle få klimascenarier, bør man derfor være mere forsigtig med at acceptere resultaterne.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er de vigtigste årsager og drivkræfter bag klimaændringer?

Klimaet ændrer sig på mange forskellige tidsskalaer, fra timer til tusinder af år. Disse cykler bestemmes af en lang række faktorer. Astronomiske faktorer, som f.eks. jordens afstand til solen og jordens bane omkring solen, styrer de længste variationer såsom istidscykler (1.000 - 100.000 år). På en relativt kortere tidsskala (10 - 100 år) er klimavariationer styret af bl.a. havstrømme og variationer i solstrålingen. I dag er den dominerende faktor bag klimaændringerne drivhusgasser.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er drivhusgasser, og hvilken rolle spiller de?

De mest almindelige og effektive drivhusgasser er vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4), kvælstofoxid (N2O) samt chlorfluorcarbon (CFC-gasser eller "freon"). Fælles for disse gasser er deres evne til at absorbere jordens udstråling til rummet og dermed bidrage til drivhuseffekten. Kort sagt består drivhuseffekten i, at noget af den varme, som udstråles fra jorden til rummet, absorberes af drivhusgasserne i atmosfæren og sendes tilbage til jorden, hvorved temperaturen stiger. Uden atmosfæren ville jorden være langt koldere, end den faktisk er. Hvis mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger, f.eks. på grund af menneskelige aktiviteter, absorberes der mere stråling i atmosfæren, og dermed stiger temperaturen yderligere.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvordan kan vi vide, at klimaændringer er menneskeskabte (antropogene) og ikke blot naturlige processer? Og hvorfor er der så stor uenighed om dem?  

Det er meget usandsynligt, at opvarmningen i det 20. århundrede kan forklares ved naturlige årsager. Den hurtige opvarmning over de sidste 100 år stemmer overens med den videnskabelige forståelse af, hvordan klimaet burde reagere på en hastig vækst i mængden af drivhusgasser som den, der har fundet sted over det seneste århundrede. Desuden stemmer opvarmningen overens med den videnskabelige forståelse af, hvordan klimaet burde reagere på naturlige eksterne faktorer som f.eks. variationer i sol- og vulkanaktivitet.

Talrige eksperimenter er blevet gennemført ved hjælp af klimamodeller for at bestemme de mest sandsynlige årsager til klimaændringerne i det 20. århundrede. Disse eksperimenter indikerer, at modellerne ikke kan reproducere den hurtige opvarmning, som er blevet observeret i de seneste årtier, hvis de kun tager højde for variationer i sol- og vulkanaktivitet. Den menneskelige indflydelse på klimaet er højst sandsynligt den dominerende årsag til ændringer i den gennemsnitlige globale overfladetemperatur over det sidste halve århundrede.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvilke fremtidige konsekvenser vil klimaændringerne have?

Videnskabelige observationer har vist, at klimaændringerne har betydning for naturlige og menneskeskabte systemer, både på regionalt og globalt plan (IPCC, 2007a). Klimasystemet og drivhusgassernes levetid bevirker, at nogle af de fremtidige konsekvenser af klimaændringerne er uundgåelige. Klimaændringerne og deres talrige konsekvenser er derfor et vigtigt forskningsområde for udvikling af strategier til afbødning af og tilpasning til klimaændringer.

Der benyttes og udvikles adskillige metoder med henblik på at skaffe viden om konsekvenserne af klimaændringer, tilpasning og sårbarhed, for dermed at forbedre grundlaget for at træffe beslutninger (IPCC, 2007a). Inden for rammerne af projektet BalticClimate er der foretaget en gennemgang af klimaændringernes konsekvenser i Østersøregionen. Målet med denne gennemgang har været at samle den viden om klimaændringernes konsekvensscenarier, som er tilgængelig i øjeblikket, og som har betydning for Østersøregionen. Du kan finde flere detaljer her.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvordan vil klimaændringerne påvirke mig og mit lokalsamfund/område?

Scenarierne over forventede klimaændringer adskiller sig fra område til område. Det er dog muligt at skaffe lokale, regionale eller nationale klimascenarier fra nationale organisationer som f.eks. jeres lokale meteorologiske eller hydrologiske institut.

IPCC tilbyder en generel beskrivelse af de forventede konsekvenser for Europa samt øvrige regioner i deres rapport: Contribution of Working Group II to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Summary for Policymakers.

Inden for Østersøregionen er der ligeledes adgang til fremtidige klimascenarierbåde på tvær- og overnationalt niveau samt på regionalt/lokalt niveau.

Selv om det ikke er muligt uden detaljerede undersøgelser at sige, hvilke konsekvenser sådanne scenarier vil have for et bestemt område, og hvornår de vil indtræffe, så kan de konsekvensstudier, som allerede er udført, give jer en idé om de potentielle ændringer, jeres område kan komme ud for. Men de konsekvenser, som klimaændringerne kan have for jeres område, afhænger af en lang række forhold, bl.a. hvordan I påvirkes af ændringer i miljøet (følsomhed), og hvor godt I formår at tilpasse jer disse ændringer (tilpasningsevne).

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvad er sårbarhed over for klimavariationer og -ændringer?

Der er tre primære metoder eller mentale modeller, når det gælder sårbarhed over klimaændringer (Füssel and Klein, 2006).

Risikogradmetoden

Risikogradmetoden, som ofte anvendes af byplanlæggere, ingeniører og beredskabstjenester beskriver sårbarheden som risikoen for, at en bestemt hændelse vil indtræffe. Risiko defineres her som et produkt af sandsynlighed og konsekvens (f.eks. Brooks, 2003; Füssel and Klein, 2006). Denne metode beskæftiger sig hovedsageligt med følsomhed, dvs. hvor voldsomt klimaændringer vil påvirke samfundet og naturen.

Den socialkonstruktivistiske metode

Den socialkonstruktivistiske metode har sin oprindelse i befolkningsgeografi og nationaløkonomi (Adger, 1999). Her betragtes sårbarhed som en husholdnings eller et lokalsamfunds tilstand, der fastlægges, før selve analysen påbegyndes. Denne tilstand bestemmes af socioøkonomiske og politiske faktorer (Adger and Kelly, 1999) og understreger dermed de ikke-klimatiske ændringskræfter, som påvirker sociale systemer.

Den integrerede metode

Den tredje metode beskriver sårbarhed som en integreret indikator og er den fremherskende i undersøgelser af globale ændringer. I sin tredje tilstandsrapport definerer IPCC sårbarhed efter den integrerede metode som

“i hvor høj grad et system er modtageligt for eller ude af stand til at håndtere de negative konsekvenser af klimaændringer”, og den ses som en funktion af “typen, omfanget og tempoet af de klimaændringer og -variationer, som et system udsættes for samt det pågældende systems følsomhed og tilpasningsevne” (IPCC, 2001b).

I overensstemmelse hermed indeholder sårbarheden en ekstern dimension, dvs. eksponeringen for de miljømæssige og økonomiske ændringer, som findes uden for lokalsamfundet, og en intern dimension som dækker lokalsamfundets følsomhed og tilpasningsevne over for disse hovedsageligt udefra kommende belastninger. Det er ikke kun eksistensen af tilpasningsforanstaltninger, som begrænser klimasårbarheden, men også, hvad der er vigtigere, de sociale organisationers – husholdningers, virksomheders, myndigheders– evne til at omsætte disse foranstaltninger til handling. Det er dette implementeringsunderskud, som skal erkendes, diskuteres og forhåbentlig overvindes.

I henhold til IPCC's definition er sårbarheden relateret til tre indbyrdes afhængige elementer: eksponering, følsomhed og tilpasningsevne. Eksponering og følsomhed er svære at adskille i et system. Eksponering udgør den risiko, som lokalsamfundet står overfor, og den grad af belastning som systemet udsættes for, mens følsomheden beskriver, i hvor høj grad disse belastninger rent faktisk ændrer eller påvirker det undersøgte system. Tilpasningsevne giver et billede af systemets evne til at tilpasse sig klimaændringer med henblik på at begrænse potentielle skader, udnytte muligheder eller håndtere konsekvenserne (IPCC, 2001b). Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af disse tre elementer her.

Figur 3. Sårbarhed og dens bestanddele (modificeret fra fig. 1 i Australian Greenhouse Office, 2005) (klik for at forstørre)

Tilbage til spørgsmålene

 

Er klimaændringer kun negative? Kan vi have gavn af dem på nogen måde?  

Ikke alle konsekvenser af klimaændringerne vil være negative – det varierer meget fra region til region. I Østersøregionen mener mange f.eks., at den generelle temperaturstigning, som forudsiges i mange scenarier, vil være en relativ fordel for turismen.

Desuden kan potentielle fordele bedst udnyttes af dem, som i tide har forberedt sig på de potentielle ændringer. En forståelse for ens lokale forhold sammen med potentielle klimarelaterede belastninger er nøglen til en kortlægning af ens sårbarhed over for klimaændringer og -variationer. Endvidere er det nødvendigt at udarbejde en handlingsplan for at reducere ens sårbarhed, samtidig med at man er opmærksom på de muligheder, som kan opstå, for derefter at kunne udnytte disse muligheder.

Tilbage til spørgsmålene

 

Hvor kan jeg finde mere information om klimaændringerne?

Europakommissionens klimakampagne
Danmark - Klimatilpasning
Estland - Miljøministeriet, Klimaportal
Finland - Climateguide.fi
Det lettiske videnskabsakademi - Klimaændringer og deres konsekvenser
Det lettiske center for offentlig politik - Klimadiskussionsside
Det lettiske nationale forskningsprogram - Klimaændringernes indvirkning på vandmiljøet
Litauen - Miljøministeriet, klimaændringer
Litauens hydrometeorologiske service
Norge - Klimatilpasning Norge
Rusland - ClimateChange.ru
Rusland - Den føderale service for hydrometeorologi og miljøovervågning
Sverige - Det svenske meteorologiske og hydrologiske institut
Tyskland - KomPass: Kompetencecentret for klimakonsekvenser og tilpasning
Tyskland - Miljøforbundskontoret for information om klimaændringer
Tyskland - Ministeriet for miljø, naturbevarelse og atomsikkerhed - klimainfo

Tilbage til spørgsmålene