Klimaændringernes virkninger på sundheden i Østersøområdet

Globalt set bidrager klimaændringer både direkte og indirekte til sygdomme og for tidlig død. De direkte virkninger forventes at være relaterede til for eksempel mere intense og hyppigere ekstreme vejrforhold, og de indirekte virkninger er relaterede til eksempelvis ændringer af vand, luft, madkvalitet og -mængde (IPCC, 2007a). I øjeblikket er klimaændringernes virkninger på sundheden meget lille, men den forventes at stige med tiden i alle lande og regioner (ibid.). De negative helbredsvirkninger af klimaændringerne skønnes at være største i udviklingslande med lav indkomst (ibid.). Selvom de fleste undersøgelser er udført for disse lande, blev nogle af undersøgelserne af klimaændringernes virkning på sundheden også fundet for de europæiske lande. Undersøgelserne vedrører ændringer af luftkvalitet (Giorgi og Meleux, 2007), direkte virkninger af højere temperaturer på dødelighed ( Swedish Commission on Climate and Vulnerability, 2007) og virkninger på arbejdsproduktiviteten (Kjellstrom et al., 2009).

Sammenfatningen af virkningerne på sundheden er præsenteret i skema 1. Klik på linkene under skemaet for at få yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser. Tips om, hvordan oplysninger i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkninger for sundheden i BalticClimate lande –sammenfatning af de generelle perspektiver for de fundnevirkningsscenarier fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen) 

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Kvælstofoxider
Ozonlag i Nord ↑, i Syd ↑↑   

Eksempler på virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapportekan ses i følgende underafsnit:

Luftkvalitet (kvælstofoxider og ozonlag) (Europa uden Skandinavien)
Dødelighed (Sverige)
Arbejdsproduktivitet (global)

 

Luftkvalitet (Europa uden Skandinavien)

De kemiske og meteorologiske faktorer, såsom vind, temperatur, nedbør og solstråling, påvirker livscyklus af forureningskilder. Derfor forventes det, at klimaændringer vil have indflydelse på luftkvaliteten. Ændret luftkvalitet på grund af klimaændringers virkninger blev undersøgt af Giorgi og Meleux (2007). Den regionale klimamodel RegCM blev anvendt til at simulere forhold i nuværende (1961-1990) og fremtidige (2071-2100) SRES A2 og B2 klimascenarier. CHIMERE er den regionale kemi- og transport-model (KTM) anvendt for fremskrivninger af fremtidige kvælstofoxider (NOx) (Figur 1) og ozonlag (Figur 2).

Koncentrationen af kvælstofoxider i Tyskland, det sydlige Sverige, det vestlige Letland og det vestlige Litauen forventes ikke at ændre sig betydeligt. Tyskland er et af de lande, hvor stigningen forventes at være højest, omkring 1-2 ppb, i nogle områder. De andre regioner i Østersøområdet fremskrives til at have den samme koncentration som baseline, eller en stigning på 0-1 ppb. En generel prognose for fremtidig kvælstofoxider i Østersøområdet er illustreret i Skema 2, fortolket ud fra resultaterne i Giorgi og Meleux (2007).

 


Figur 1. Ændringer i kvælstofoxider (ppb), daglige gennemsnitskoncentration af A2 2071–2100 perioden i forhold til nuværende (1961–1990) simulationer
. (Figuren og artiklen blev publiceret i C. R. Geoscience, 339, Giorgi, F., Meleux, F., Modelling the regional effects of climate change on air quality, 721–733, Copyright Elsevier (2007))

Skema 2. Generel prognose for kvælstofoxider nær jordoverflade
(↑ Mindre stigning; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring

Ozonlaget nær jordoverfladen forventes ifølge simulationerne at stige i hele Tyskland med den største stigning i den sydlige del, og særligt i den sydvestlige del (5-9 ppb), og med en mindre stigning i det nordlige Tyskland på 2-4 ppb. Ozonlaget nær jordoverfladen i det sydlige Sverige, det østlige Letland og det østlige Litauen forventes ikke at ændre sig betydeligt med en stigning på omkring 0-1 ppb. En generel prognose for ozonlag nær jordoverfladen i Østersøområdet er illustreret i Skema 3, fortolket ud fra resultaterne i Giorgi og Meleux (2007).

 
Figur 2. Ændringer i sommerens ozonlag (ppb), daglige gennemsnitskoncentration af A2 2071–2100 perioden i forhold til nuværende (1961–1990) simulationer. (Figuren og artiklen blev publiceret i C. R. Geoscience, 339, Giorgi, F., Meleux, F., Modelling the regional effects of climate change on air quality, 721–733, Copyright Elsevier (2007))

Skema 3. Generel prognose for ozonlag nær jordoverflade
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring I Nord ↑, i Syd: ↑↑ 

  Tilbage til listen med underafsnit

 

Dødelighed (Sverige)

Swedish Commission on Climate and Vulnerability (2007) præsenterede resultaterne af klimaændringernes virkninger på dødeligheden. Undersøgelsen tager kun hensyn til klimaændringer i form af højere temperaturer. Beregningerne blev baseret på forholdet mellem temperatur og dødelighed, der er undersøgt af Rocklöv og Forsberg (2007) for Stockholm-området. Forholdet mellem temperatur og dødelighed er i skema 4 koblet til klimascenarierne SRES A2 og B2. Dødeligheden i Stockholm-området på grund højere temperaturer forventes at være 3,8 til 5,3 % højere i 2100 sammenlignet med 1998-2003.

Skema 4. Stigende dødelighed i Stockholm-området i Sverige på grund af højere sommertemperaturer. Resultater for det 21. århundrede (baseret på emissionsscenarierne SRES A2 og B2) sammenlignet med 1998-2003 (Rekonstruktion af skema 4.35 i Swedish Commission on Climate and Vulnerability(2007))

Temperaturstigning Stigning i dødelighed Stigning i dødelighed Scenarie A2 Scenarie B2
Grader celsius Antal %    
1 29 1,3 2025-2040 2025-2040
2 60 2,4 2060-2070 2080-2090
3 94 3,8 2090 2100
4 131 5,3 2100 -


Tilbage til listen med underafsnit

 

Arbejdsproduktivitet (global)

Klimaændringerne kan føre til varmeeksponering i forbindelse med arbejdet, hvilket igen kan have virkning på arbejdsproduktiviteten og omkostningerne, medmindre der gennemføres forebyggende foranstaltninger. En undersøgelse udført af Kjellstrom et al. (2009) indikerede, at arbejdsproduktivitetensandsynligvis vil falde som følge af klimaændringerne i mange områder i verden. De beregnede konsekvenserne af to klimascenarier for arbejdsproduktiviteten i forhold til fysiologiske beviser for effekten af varme.

Wet Bulb Globe Temperature (WBGT) blev anvendt som målestok for varmebelastningsniveauerne, den definerer den procentdel af en gennemsnitlig arbejdstime, en person kan arbejde og opretholde en kropstemperatur på under 38 °C, under forudsætning af, at der hviles i den resterende tid. WBGT kombineret med globale klimadata for forskellige regioner i verden blev brugt for at beregne befolkningens arbejdskapacitet for fremtidige klimascenarier. De globale klimadata var baseret på daglige angivelser for perioden 1960-2100 fra modellen HadCM3 og var baseret på emissionsscenarierne A2 og B2. Det blev antaget, at variationen i arbejdsproduktiviteten er lig med variationen i arbejdsevne, som henholdsvis økonomisk og fysiologisk begreb.

Resultatet viste, at Østersøområdet får ingen eller meget små ændringer i arbejdsproduktivitetensom følge af klimaændringerne. Procentdelen af tabte arbejdsdage i forhold til udgangspunktetvarierer mellem -0,5 og 0 % for Øst- og Vesteuropa for 20'erne, 50'erne og 80'erne for de to klimascenarier. Dette kan sammenlignes med det forventede tab af arbejdsevne på 11 til 27 % i Sydøstasien, Andeslandene og Mellemamerika samt Caribien i 2080'erne i henhold til klimascenarie A2. 

Tilbage til listen med underafsnit

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Landbrug
» Energi
» Boliger/bygninger og vand
» Økonomi
» Skovbrug
» Miljø