Klimaændringernes virkninger for landbruget i Østersøområdet

I et globalt perspektiv skønnes klimaændringerne at have beskeden indvirkning på skovbrugets produktion på kort og lang sigt, (IPCC, 2007a). Skovbruget kan dog blive påvirket af klimaændringerne på flere måder. Her bruger man en række af klimaændringernes virkninger for skovbruget, dvs. øget risiko for skovbrande i Europa (Camia et al., 2008; van der Linden og Mithchell, 2009), øget nettoprimærproduktion (Bergh et al., 2010) og ændret skovareal (EØS, 2008).

Sammenfatningen af virkningernefor skovbrugetfremgår af skema 1. Klik på linkene under skemaet for at få yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser. Tips om, hvordan oplysninger i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkninger for skovbruget i landene i BalticClimate – sammenfatning af de generelle prognoser for de fundnevirkningsscenarier, fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen)

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Skovareal ↑↑ ↑↑ ↑↑
Risiko for skovbrande ↑↑
Frostvejr efter knopskydning ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↓↓
Barkbilleangreb på grantræer ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑
Nettoprimærproduktion af træer ↑↑
Nettoprimærproduktion ↑↑ ↑↑ ↓ 

Eksempler på virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapportekan ses i følgende underafsnit:

Skovareal (Europa)
Risiko for skovbrande (Europa)
Risiko for skovbrande (Nordeuropa)
Skovødelæggelse (frostvejr efter knopskydning og barkbilleangreb) (Europa)
Nettoprimærproduktion af træer (Sverige)
Nettoprimærproduktion (Europa)

 

Skovareal (Europa)

EØS-rapporten (2008) inkluderede en undersøgelse af Casalegno et al. (2007), som modellerede de aktuelle og fremtidige dominerende skovkategorier og anslog skift i vegetation for perioden 2000-2100 under NCAR-CCM3 A1B klimascenarie. Der blev brugt en klassificerende træanalysemodel for at beregne den nuværende og fremtidige fordeling af de mest udbredte skovkategorier i Europa. Denne model relaterer de registrerede skovkategorier til overfladekort over miljømæssig indikator. Registreringerne af skovområderne blev hentet fra Forest Focus-databasen.

De forventede ændringer i skovkategorier i 2100 sammenlignet med 2000 for Østersøområdet er mest synlige i Sverige, Finland og Tyskland (Figur 1). Sverige forventes at få et opadgående skift til tempereret skov, nemoral nåleskov og blandet løvskov fra den sydlige del til den midterste del af Sverige. Den sydlige halvdel af Finland forventes at gå fra boreal skov til tempereret skov, nemoral nåleskov og blandet løvskov. De boreale zoner i Østtyskland fremskrives til at forsvinde i 2100. Skovene i Estland, Letland og Litauen forventes ikke at ændre signævneværdigt. En generel prognose for det fremtidige skovareal i Østersøområdet er vist i skema 2, fortolket ud fra resultaterne i EØS (2008).

Figur 1. Skovdækning for de 10 mest dominerende skovkategorier i Europa i 2000 og 2100 (Kort 5.43 i EØS (2008)) (klik for større billede)

Skema 2. Generel prognose for ændringer i skovdækning
(↑↑ Betydelig ændring; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Risiko for skovbrande (Europa)

Undersøgelsen af Camia et al. (2008) fremskriver tre månedlige brandrisikoniveauer for 2071-2100 sammenlignet med 1961-1990 i Europa for emissionsscenarie A2. Der brev brugt daglige højopløsningsdata fra HIRHAM-modellen, der stammer fra dataarkivet PRUDENCE (PRUDENCE, 2001-2004). De tre vintermåneder blev ikke inkluderet, da brandfaren er minimal på den tid af året.

Camia et al. (2008) erklærede, at deres resultater bekræfter en udvidelse af områder, der kan blive udsat for brand, og forlængelse af brandsæsonen i Europa. Dette på trods af, at det modellerede kort over brandvejr-indekset (FWI-fire weather-indeks) og den sæsonbestemte intensitetsvurdering (SSR-seasonal severity rating) ikke viser nogen væsentlige ændringer for Østersøområdet (figur 2). Resultatet for Østersøområdet viste ingen ændringer i FWI og SSR om foråret (marts, april, maj). Om sommeren og om efteråret (henholdsvis juni-august og sept-okt-nov) sås mindre ændringer. Den sæsonbestemte intensitetsvurdering (SSR) stiger i nogle dele af Sverige og Tyskland fra 0 til 0,5 på SSR-skalaen. Fremskrivninger for FWI i Tyskland og de sydlige dele af Finland og Sverige viser en stigning i fremtiden; nogle regioner, som nu ligger på 0 - 5 på EWI-skalaen,forventes at få en FWI på 5 - 7,5 i fremtiden. En generel prognose for fremtidig brandfare i Østersøområdet er vist i skema 3, fortolket ud fra resultaterne i EØS (2008).


Figur 2. Brandfareniveau for tre måneders-perioder i Europa for 1961-1990, 2071-2100 og forskellen mellem disse (Kort 5.45 i EØS (2008)) (klik for større billede).

Skema 3. Generel prognose for risikoen for skovbrande
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ○ Ingen eller ubetydelig ændring)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Risiko for skovbrande (Nordeuropa)

En vurdering af risikoen for skovbrande relateret til klimaændringer er blevet udført ved hjælp af det finske skovbrandindeks (FFI-Finnish Fire Index) (van der Linden og Mitchell, 2009). Indekset er baseret på overfladelagets volumetriske fugtighed. FFI spænder fra 1 til 6, hvor 5 og derover svarer til meget høj risiko for skovbrand. Klimascenarierne SRES A2 og B2 blev simuleret for det 21. århundrede, hvor SMHI-RCA blev anvendt for Finland, Sverige og de baltiske lande, med fokus på brandsæsonen april til september. Der blev valgt 16 steder til statistiske analyser for at få variationer i brandrisiko både i forhold til regioner og i forhold til tid. Antallet af dage med en FFI-værdi på over 4 og 5 blev beregnet for disse steder, men også for hele regionen, ved hjælp af data, der var inddelt i masker. Resultatet for scenariet A2 viste, at antallet af dage med meget høj brandrisiko forventes at blive fordoblet i løbet af det 21. århundrede (figur 3). Fremskrivningen for Scenariet B2giver lidt mindre stigning i antal dage med meget høj brandrisiko. De nordligste stationer forventes at få den største stigning.


Figur 3. Antal dage med meget høj risiko for skovbrande i Nordeuropa i løbet af det. 21. århundrede.
Resultater fra zoner opdelt efter breddegrader fra stationsdata (Fig. 9.16 i van der Linden og Mitchell (2009))

Tilbage til listen med underafsnit

 

Skovødelæggelse (Europa)

Grantræer er særlig følsomme over for vejrrelaterede fænomener (van der Linden og Mitchell, 2009). For det første er det frostskader efter knopskydning, og for det andet barkbilleangreb efter stormskader. Disse specifikke vejrrelaterede hændelser vil kunne stige i takt med klimaændringerne. Et varmere klima fører til tidligere start på vegetationsprocessen, selvom den tidlige knopskydning øger risikoen for frostskader under lange nætter og kuldeudbrud. Stormskader producerer t formeringssubstrat nok, til at det kan føre til store udbrud af barkbiller og fortsatte ødelæggelse af millioner af træer. Højere temperaturer giver også mulighed for hurtig udvikling af de nye generationer af biller. Højere temperaturer som følge af klimaændringerne kan derfor føre til hyppigere forekomst af sværmende biller i sensommeren, der danner grundlaget for den næste generation af biller i det sydlige Skandinavien. Skovødelæggelser, der skyldes lave temperaturer og skadedyr, er blevet anslået på baggrund af klimafremskrivninger fra SMHI-RCA3, der er baseret på syv globale klimamodeller (van der Linden og Mitchell, 2009).

Vurderingen for 2011-2040 indikerer en stigning i antallet af frostperioder efter vegetationsprocessens start i Sverige, Estland, Letland og Litauen (figur 4). Fremskrivningen af antallet af frostperioder for perioden 2070-2098 viser endnu større stigning, og også Finland og Rusland forventes at få flere udbrud af frost i denne periode. Den sydligste del af Sverige forventes dog til at få færre frostperioder i løbet af 2070-2098. Tyskland forventes at have et faldende antal af frostperioder for 2011-2040, og i løbet af 2070-2098 forventes faldet at være endnu større. En generel prognose for skovødelæggelser i Østersøområdet er vist i skema 4 og 5, fortolket ud fra resultaterne i van der Linden og Mitchell (2009).

Figur 4. Forventede ændringer i hyppighed af antallet af frostperioder efter knopskydning for perioderne2011-2040 og 2070-2098 sammenlignet med 1961-1990 (Fig. 9.17 i van der Linden og Mitchell (2009))

Skema 4. Generel prognose for frostperioder efter knopskydning
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↓↓


Sværmningsfrekvensen for første generations grantræbiller forventes at stige i mange dele af Østersøområdet med omkring 0 til 5 år for perioden 2011-2040, og med omkring 0 til 20 år for 2070-2098, begge sammenlignet med 1961-1990 (figur 5). Ændringen i anden generations sværmning forventes at stige med omkring 5 år i Tyskland og Litauen i 2011-2040. I løbet af 2070-2098 forventes den stigende frekvens af anden generations sværmning at være omkring 5-17 år for Estland, Letland, Litauen, Rusland, Tyskland og de sydligste dele af Sverige.

Figur 5. Forventede ændringer i hyppigheden af sværmning for første og anden generation af grantræbiller for perioderne2011-2040 og 2070-2098 sammenlignet med 1961-1990 (Fig. 9.18 i van der Linden og Mitchell (2009))

Skema 5. Generel prognose for barkbilleangreb på grantræer
(↑↑ Betydelig stigning)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Nettoprimærproduktion af træer (Sverige)

Bergh et al. (2010) beregnede klimaændringernes (temperatur- og CO2 -stigning) indvirkning på nettoprimærproduktion (NPP) af træer i Sverige. En procesbaseret vækstmodel for skovproduktion, kaldet BIOMASS, for fem forskellige sorter blev anvendt til at udføre denne fremskrivning. Produktionsændringerne for tre af sorterne er vist i figur 6. Den regionale RCA3-model blev brugt sammen med globale basisvariabler fra ECHAM4/OPYC3 for at få de transitoriske dynamiske regionale klimascenarier. Simuleringerne blev baseret på emissionsscenarierne A2 og B2, men kun A2-simuleringerne for 2071-2100 sammenlignet med 1961-1990 er vist i figur 6. Figuren illustrerer, at skotsk fyr, rødgran og sølvbirk har en relativ stigning i NPP 2071-2100 sammenlignet med 1961-1990, varierende fra 15 til 45 % afhængigt af region og sorter. Den største stigning på 42-45 % forventes for rødgran og sølvbirk i de nordligste dele af Sverige. I det sydlige Sverige forventes skotsk fyr at have den største stigning, omkring 30 til 40 %. En generel prognose for fremtidig nettoprimærproduktion i Østersøområdet er vist i skema 6, fortolket ud fra resultaterne i Bergh et al. (2010).

Figur 6. Ændringer i NPP (i %) for skotsk fyr, rødgran og sølvbirk i henhold til scenarieA2 for 2071-2100,sammenlignet med 1961-1990 (Fig. 2 i Bergh et al. (2010))

Skema 6. Generel prognose for nettoprimærproduktion
(↑↑ Betydelig stigning; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Nettoprimærproduktion (Europa)

En undersøgelse af Fronzek and Carter (2007) estimerede den fremtidige nettoprimærproduktion (NPP) ved hjælp af Miami-modellen til at beregne virkningerne af de syv regionale cirkulationsmodeller (RCM) (HIRHAM, HadRM3H, CHRM, CLM, REMO, RCAO, og RACMO2) for klimascenarierne (figur 7). RCM'erne var baseret på HadAM3H-A2-simulationen.

Resultaterne for Østersøområdet forudser generelt en stigning i NPP for perioden 2071-2100 sammenlignet med udgangspunktet. Den højeste forventede NPP for Østersøområdet sås i det nordlige Sverige og Finland med en stigning på >40 %. Det centrale Sverige og Finland anslås at få en stigning i NPP på 20 til 40 %. Modellerne for det sydlige Sverige og Finland og næsten alle andre områder i Østersøområdet angav en stigning i NPP i et interval fra 0 til 20 %. Dette omfatter dog ikke det meste af Tyskland, hvor NPP-simulationen resulterede i et fald på mellem -20 og 0 %. En generel prognose for fremtidig nettoprimærproduktion i Østersøområdet er vist i skema 7, fortolket ud fra resultaterne i Fronzek og Carter (2007).

Figur 7. Modellering afudgangspunktet (1961-1990) (a) og ændringer i nettoprimærproduktion mellem udgangspunktet og 2071-2100 for syv RCM-baserede klimascenarier (b) (fig. 5 i Fronzek og Carter (2007))

Skema 7. Generel prognose for nettoprimærproduktion
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Landbrug
» Energi
» Boliger/bygninger og vand
» Økonomi
» Sundhed 
» Miljø