Klimaændringernes virkning er for miljøet i Østersøområdet

Før i tiden havde økosystemerne i det naturlige miljø en evne til at tilpasse sig til klimaændringer, selvom naturen aldrig har oplevet så massivt et menneskeskabt pres som nu (IPCC, 2007a). I det 21. århundrede kan økosystemernes naturlige tilpasningsevne muligvis være overskredetsom følge af forstyrrelser, der er relaterede til klimaændringer og andre globale ændringskræfter (ibid.).

Nogle af de vigtige virkninger af klimaændringernefor miljøet er fremhævet i dette afsnit. Det forventes for eksempel, at biodiversiteten i Europa bliver ændret, og at mange arter vil forsvinde, men også at nye arter vil komme frem (EØS, 2008). Nettoprimærproduktionen og jordens indhold af organisk kulstof i Østersøområdet forventes at variere med klimaændringerne. Nettoprimærproduktionen forventes generelt at stige i regionen (Fronzek og Carter, 2007), men organisk kulstof i afgrøde- og græsarealer forventes at have mere varierende ændringer (Smith et al., 2005). Dette afsnit peger også på de direkte virkninger af klimaændringerne for jordbundens bevægelser og estimerer de fremtidige risici i Sverige (Fallsvik et al., 2007).

Sammenfatningen af virkningernefor miljøet er angivet i skema 1. Klik på linkene under skemaet for at få yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser. Tips om, hvordan oplysninger i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkning på det naturlige miljø i landene i BalticClimate – sammenfatning af de generelle prognoser for de fundne virkningsscenarier fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen) 

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Fremkomst af nye plantearter ↑↑ ↑↑ ↑↑
Plantearter, der forsvinder ↑↑
Erosion ↑ og ↓
Slugtdannelse ↑ og ↓
Jordskred
Mudderskred ↑ og ↓
Jordens indhold af organisk kulstof i agerjord I Nord ↓↓, i Syd ↑ i Nord ↓↓, i Syd ↑ ↑↑
Jordens indhold af organisk kulstof i græsmarker ↑↑ I vest↑↑, i øst ↓ ↑↑

Eksempler på de virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapporter, kan ses i følgende underafsnit:

Biodiversitet af planter (fremkomst af nye arter og arter, der forsvinder) (Europa)
Fordeling af krybdyr og padder (Europa)
Jord og jordbund ( risiko for erosionstendens, slugtdannelse, jordskred og mudderskred) (Sverige)
Organisk kulstof (Europa uden de baltiske lande)

 

Biodiversitet af planter (Europa)

Det forventede ændringer i antallet af plantearter blev taget op i EØS (2008) -rapporten baseret på en undersøgelse af Bakkenes et al. (2006). Bakkenes et al. (2006) anvendte indikatorer, der svarede til det naturlige kapitalindeks i deres vurdering af biodiversitet. Indikatorerne i det naturlige kapitalindeks afspejler tendenser i fordelingen af arter. I analysen blev der brugt den integrerede model til bedømmelse af globalt miljø (IMAGE - Integrated Model to Assess the Global Environment). IMAGE blev anvendt i kombination med EUROMOVE-modellen, der er en økologisk model for vegetationen i Europa. Modelleringen af virkningen var baseret på klimascenarie HadCM2 A2.

Biodiversiteten af planter forventes at blive ændret på to måder som følge af klimaændringerne, idet plantearter vil forsvinde, og der vil komme nye arter. Alle lande i Østersøområdet undtagen Tyskland har generelt et lille antal plantearter, der forventes at forsvinde, sammenlignet med resten af Europa (figur 1). I nogle dele af Østersøområdet forventes ingen arter at forsvinde, mens det i andre dele forventes, at 1 til 50 arter vil forsvinde. I Tyskland anslås det, at endnu flere plantearter vil forsvinde, mellem 1 til > 200 arter, afhængig af placering.

Antallet af nye planterater er højt i Sverige og Finland sammenlignet med andre regioner i Europa, og det anslås, at der kommer mellem 1 og 200 nye arter, afhængigt af sted. Simuleringen for de andre lande i Østersøområdet viste, at du får 1 til 150 nye arter, også afhængigt af sted. Der er store variationer i det forventede antal nye plantearter i Østersøområdet, dog er 1 til 25 nye arter er detmest almindelige. En generel prognose for fremtidig biodiversitet af planter i Østersøområdet er vist i skema 2 og skema 3, fortolket ud fra resultaterne i EØS (2008).

Figur 1. Forventede ændringer i antallet af plantearter i 2050, sammenlignet med referenceåret 2000, baseret på klimascenarie HadCM2 A2 (Kort 5.30 i EEA (2008) baseret på Bakkenes et al. 2006) (klik for større billede)

Skema 2. Generel prognose for nyeplantearter i Østersøområdet
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑


Skema 3. Generel prognose for plantearter, der forsvinder i Østersøområdet
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑

  Tilbage til listen med underafsnit

 

Fordeling af krybdyr og padder (Europa)

EØS (2008) -rapporten inkluderer resultater af klimaændringers virkning på krybdyr og padder i Europa, baseret på Araújo et al. (2006). Arternes fremtidige fordeling var modelleret af Araújo et al. (2006) ved hjælp af fire metoder; generaliserede lineære modeller (GLM), generaliserede additive modeller (GAM), klassificeringstræ-analyse (KTA) og feed-forward kunstige neurale netværk (KNN). Fremskrivningerne i figur 2 er baseret på klimascenariet HadCM3 SRES A2.

Figur 2 viser det nuværende antal af arter og procentdelen af stabile arter i 2050. Østersøområdet anslås generelt at have 80 til 100 % af stabile arter i 2050. Nogle områder i Sverige og Finland forventes dog at have 60 til 80 % af stabile arter. 

Figur 2. Forventet virkning af klimaændringerne på krybdyr og padders fordeling i 2050 sammenlignet med den nuværende situation (Kort 5.31 i EØS (2008), kilde: Bakkenes, 2007, baseret på Araújo et al. 2006) (klik for større billede)

Tilbage til listen med underafsnit

 

Jord og jordbund (Sverige)

Fallsvik et al. (2007) har undersøgt fremskrivninger af slugtdannelser, jordskred og mudderskred til fremtiden for Sverige i 2071-2100 sammenlignet med referenceperioden 1961-1990 (RCA0/RCA3 baseret på ECHAM4 A2). HBV-modellen blev brugt til at beregneudstrømningen. Analyserne er kun foretaget for områder, der er følsomme over for erosion, slugtdannelse, jordskred og mudderskred. En generel fremskrivning af risikoen for erosion, slugtdannelse, jordskred og mudderskred i Sverige er vist i skema 4, skema 5, skema 6 og skema 7, fortolket ud fra resultaterne i Fallsvik et al. (2007).

Erosionsrisikoen vil ændre sig i mange af de analyserede områder. Øget erosionsrisiko er simuleret for de sydvestlige kyster og dele af de nordøstlige kyster. I nogle regioner i det østlige Sverige ventes erosionsrisikoen at falde.

Skema 4. Generel prognose for erosionstendens
(↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑ og ↓


Den anslåede ændring i slugtdannelser viste den samme tendens som erosion, dvs. især de sydvestlige og de nordøstlige kyster forventes at have øget risiko for slugtdannelse.

Skema 5. Generel prognose for slugtdannelse
(↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑ og ↓


Risikoen for jordskred forventes at stige for næsten alle de analyserede områder, undtagen nogle få regioner i det østlige Sverige, hvor risikoen forventes at falde eller forblive uændret
.

Skema 6. Generel prognose for jordskred
(↑ Mindre stigning; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring


Risikoen for mudderskred forventes at stige i den nordvestlige del af Sverige; over halvdelen af de analyserede områder forventes at have øget risiko for mudderskred.

Skema 7. Generel prognose for risiko for mudderskred
(↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑ og ↓

Tilbage til listen med underafsnit

 

Organisk kulstof (Europa uden de baltiske lande)

Smith et al. (2005) vurderede de fremtidige ændringer i agerjords og græsarealers indhold af organisk kvælstof baseret på klimascenarie HadCM3 A2. En særlig procesbaseret model sammen med de nyeste databaser med scenarier for jord, klimaændringer, ændringer i arealanvendelse og teknologiske ændringer blev anvendt for at estimere den fremtidige forekomst af organisk kulstof i agerjord og græsarealer. Rothamsted-kulstof-modellen blev brugt til beregningerne af kulstofændringer i jorden på et europæisk net ved hjælp af klimaændringsdata fra fire globale generelle cirkulationsmodeller, der anvender fire SRES-emissionsscenarier. Lund-Potsdam-Jena-modellen blev brugt til at beregne nettoprimærproduktion (NPP). Ændringerne i arealanvendelsen blev fortolket ud fra SRES-scenarie A2.

Ud over andre central- og sydeuropæiske lande var Sverige, Finland og Tyskland inkluderet i denne undersøgelse. Resultatet viste, at Sveriges og Finlands agerjord forventes at få en varierende ændring i organisk kulstofindhold i hele regionen (figur 3). De nordlige dele forventes at få det største fald, idet nogle regioner får 10 til 15 ton mindre kulstof per hektar.s Forekomsten af det organiske kulstof forventes at stige med omkring 10 ton kulstof per hektar i de sydlige dele af Sverige og Finland. Agerjorden i Tyskland forventes at få øget forekomst af organisk kulstof i næsten alle regioner, dog skønnes et meget lille område i det østlige Tyskland at få et fald. Ændringerne i Tyskland varierer afhængigt af område fra -2 til >20 ton kulstof per hektar. En generel prognose for fremtidig forekomst af organisk kulstof i Østersøområdet er vist i skema 8 og skema 9, fortolket ud fra resultaterne i Smith et al. (2005).

Figur 3. Forskelle i forekomst af organisk kulstof i jorden i 2080, sammenlignet med 1990 for agerjord, klimaændringernes virkninger, NPP og teknologi (Fig. 7c i Smith et al. (2005))

Skema 8. Generel prognose for forekomst af organisk kulstof i agerjord
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ betydeligt fald; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring I Nord ↓↓, i Syd ↑ I Nord ↓↓, i Syd ↑ ↑↑

De forventede ændringer i forekomst af organisk kulstof i agerjord indikerer, at alle analyserede regioner i Sverige, Finland og Tyskland vil have øget forekomst af organisk kulstof, undtaget det østlige Finland (figur 4).

Figur 4. Forskelle i forekomst af organisk kulstof i jorden i 2080, sammenlignet med 1990 for græsmarker, klimaændringernes virkninger, NPP og teknologi (Fig. 7d i Smith et al. (2005))

Skema 9. Generel prognose for forekomst af organisk kulstof i græsmarker
(↑↑ Betydelig stigning; ↓ Mindre fald; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ I vest ↑↑, i øst ↓ ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Landbrug
» Energi
» Boliger/bygninger og vand
» Økonomi
» Skovbrug
» Sundhed