Beslutningstagere
Byplanlæggere
Erhvervsfolk

Landbrug

Klimaændringernes virkninger for landbruget i Østersøområdet

Klimaændringernes virkninger på kornafgrøder og græsudbytte er et almindeligt forskningsområde for landbrugssektoren. I en tempereret region som Østersøområdet har en temperaturstigning på 1-3 °C sammen med ændret nedbør og koncentration af CO2 i luften muligvis en lille gavnlig virkning på høstudbyttet (IPCC, 2007a). Dette afsnit viser modelleringsresultaterne af klimaændringernes mulige virkninger på høstudbyttet (Olesen et al., 2007; EØS, 2008), men også ændringer i kvælstofudvaskninger (Olesen et al., 2007) og områder egnet til afgrøder (Fronzek and Carter, 2007; Olesen et al., 2007).

Sammenfatningen af virkninger for landbruget er præsenteret i skema 1. Klik på linkene under skemaet for at få yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser. Tips om, hvordan oplysninger i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkninger for landbruget i BalticClimate lande – sammenfatning af de generelle prognoser for de fundne virkningsscenarier fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen)

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Egnethed til sojabønner ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑
Egnethed til majs ~↑ ~↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑
Vinterhvedeudbytte ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑
Kvælstofudvaskning fra vinterhvede ~↓ ~ ~↓ ~↓ ~↓ ~↓ ~↑
Høstudbytte ↑↑ ↑↑ ~↑ ↑↑

Eksempler på virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapportekan ses i følgende underafsnit:

Egnethed til sojabønner (Europa)
Egnethed til majs (Europa)
Udbytte af vinterhvede og kvælstofudvaskning fra vinterhvedemarker (Europa)
Høstudbytte (Europa)

Egnethed til sojabønner (Europa)

Fronzek og Carter (2007) undersøgte de områder, der i fremtiden vil være egnet til dyrkning af sojabønner i Europa for flere klimascenarier på baggrund af forskellige modeller og emissionsscenarier. Resultatet for Europa viser et skift i områder, der er egnede til sojabønner i henhold til fremtidige klimascenarier for 2071-2100 (figur 1). De områder, der i fremtiden anses for egnede til sojabønner i Østersøområdet, varierer afhængigt af modeller og emissionsscenarier. Resultatet af emissionsscenariet A2, der er baseret på den regionale cirkulationsmodel (RCM,) indikerer udvidelse af egnede områder i Centraleuropa, herunder i store dele af Tyskland. Men det usikre område (den maksimale mulige udvidelse) inkluderer det sydlige Sverige og Finland, Estland, Letland, Litauen, dele af Rusland og Tyskland. Usikkerhedsområderne bliver større ved anvendelse af klimascenarier baseret på den generelle cirkulationsmodel (GCM). En generel prognose for fremtidig egnethed for sojabønner i Østersøområdet, som er fortolket på baggrund af resultaterne i Fronzek og Carter (2007),er vist i skema 2.

Figur 1. Forventet egnethed til dyrkning af sojabønner (var. Kingsoy) i fremtiden (2071-2100) og udgangspunkt (1961-1990, baseret på registrerede temperaturer). De grønne områder viser egnede områder for udgangspunktet, de røde områder skildrer udvidelser, der er fælles for alle scenarier, og de blå områder viser usikkerhedsområder, der dækker den minimale og den maksimale udvidelse af scenarierne i de respektive grupper. De grå områder er uegnede i alle scenarier. (Fig. 2 i Fronzek et al. (2007)) (klik for større billede)

Skema 2. Generel prognose for egnethed til sojabønner
(↑ Mindre stigning; ~↑ Resultat usikker, stigende tendens)


SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ↑ 

Tilbage til underkapitler

 

Egnethed til majs (Europa)

Egnethed til majsdyrkning blev analyseret af Olesen et al. (2007) ved hjælp af enkle indikatorer for klimascenarier. Den effektive temperatursum¹ blev anvendt for at anslå termisk egnethed for vellykket dyrkning. Egnethedsberegningen er udført på grundlag af modellerede klimadata (2071-2100 sammenlignet med 1961-1990) fra 7 RCM-scenarier baseret på HadAM3H for A2-emissionsscenarier og 24 klimascenarier baseret på seks forskellige GCM'er for hvert af emissionsscenarierne A1F1, A2, B1 og B2. 

Ifølge de RCM-baserede klimaberegninger for A2 vil man opleve udvidelse af egnede områder i de sydlige dele af Finland og Sverige, Estland, Letland, Litauen, den russiske del ved Østersøen og de dele af Tyskland, der ikke er egnede ved udgangspunktet. Beregningerne resulterede i større egnethedsusikkerhed for de GCM-baserede A1F1, A2, B1 og B2 scenarier end for det RCM-baserede SRES A2 scenarie (figur 2). En generel prognose for de områder, der i fremtiden vil være egnede til kernemajs i Østersøområdet, er vist i skema 3, fortolket ud fra resultaterne i Olesen et al. (2007).

Figur 2. Modelleret egnethed til dyrkning af kernemajs under de nuværende (1961-1990) og fremtidige (2071-2100) klimasituationer for: a) 7 RCM-scenarier drevet af HadAM3H for A2 emissionsscenariet, og b) 24 scenarier fra 6 GCM'er for A1FI, A2, B1 og B2 emissionsscenarierne. De grå områder er uegnede i alle scenarier. (Fig. 4 i Olesen et al. (2007)) (klik for større billede)

Skema 3. Generel prognose for egnethed til majs
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens)


SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ~↑ ~↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑ 

Tilbage til underkapitler

 

Udbytte af vinterhvede og kvælstofudvaskning fra vinterhvedemarker (Europa)

Daisy-modellen er en dynamisk-jord-plante-luft model. Modellen blev anvendt af Olesen et al. (2007) for at anslå udbyttet af regn påvirket monokultur af vinterhvede uden halm i henhold til klimaændringerne. For hver klima-jord kombination af det undersøgte område har man estimeret den optimale mængde af N-gødning på baggrund af simuleret N-respons. Der blev efterfølgende anslået en multipel lineær regressionsmodel for nitratudvaskning fra vinterhvededyrkning og vinterhvedeudbytte ved optimal N-mængde i jord og klimavariabler. Påvirkningsmodelleringen var baseret på ni regionale klimamodeller med afgrænsningsbetingelser HadAM3H A2 forudgangspunktet (1961-1990) og for fremtiden (2071-2100).

Resultaterne for 2071-2100 (figur 3) indikerer, at Østersøområdet vil have større udbytte af vinterhvede, men kun de sydlige dele af Sverige og Finland er inkluderet i undersøgelsen, da de nordlige dele anses for uegnede til vinterhvede. Den fremtidige kvælstofudvaskning synes at være mere usikker. Fremskrivningerne indikerer et fald i udvaskningen i Østersøområdet; resultaterne er dog usikre for kysterne. En generel prognose for det fremtidige vinterhvedeudbytte og kvælstofudvaskningen i Østersøområdet er illustreret i skema 4 og skema 5, fortolket ud fra resultaterne i Olesen et al. (2007).

 


Figur 3.
Anslået vinterhvedeudbytte (a, b) og kvælstofudvaskning ved optimal N-gødningsmængde fra vinterhvededyrkning (c, d) for baseline-perioden 1961-1990 (a, c), og ændringer for 9 RCM'er med HadAM3H A2 som afgrænsningsbetingelser (b, d). De grå områder forventes at være uegnede til vinterhvede. (Fig. 5 i Olesen et al. (2007)) (klik for større billede)

Skema 4. Generel prognose for vinterhvedeudbytte
(↑↑ Betydelig stigning)


SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ 

 

Skema 5. Generel prognose for kvælstofudvaskning fra vinterhvede
(~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ resultat usikkert, faldende tendens)


SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ~↓ ~ ~↓ ~↓ ~↓ ~↓ ~↑ 

Tilbage til underkapitler

 

Høstudbytte (Europa)

Estimeringer af fremtidigt høstudbytte i Europa er udført i et projekt kaldet PESETA (PESETA, 2007). I undersøgelsen blev der anvendt Decision Support System for Agrotechnology Transfer (DSSAT-beslutningsunderstøttendesystem for agroteknologioverførsel) for at kvantificere den fysiske virkning af klimaændringer for landbruget baseret på to klimascenarier: HadCM3/HIRHAM og ECHAM4/RCA3, begge beregnet med højemissionsscenarie A2. DSSAT består af mekanistiske afgrøde-modeller, der simulerer den fænologiske udvikling med påvirkning fra miljø- og styringsfaktorer: jordtype, klima, afgrødevariation, plantningsbetingelser, kvælstofgødning og kunstvanding (PESETA, 2007).

De forventede ændringer i høstudbyttet for Østersøområdet varierer til en vis grad, afhængigt af klimascenariet (figur 4). Generelt peger fremskrivningerne mod en stigning i høstudbyttet for Østersøområdet i 2080'erne sammenlignet med 1961-1990. Sverige og Finland anslås at have den største stigning, 15 til 30 %. Det anslås, at Estland, Letland og Litauen får udbyttestigning på 0 til 30 %, afhængigt af regionen og klimamodellen, med undtagelse af den sydlige del af Litauen, hvor det anslås, at høstudbyttet vil falde med mellem -5 og 0 % med klimascenariet ECHAM4/RCA3 A2. Ifølge disse simuleringer vil Tyskland have det største fald i høstudbyttet i hele Østersøområdet, der vil variere mellem et fald på 30 % fald og en stigning på 5 %. En generel prognose for Østersøområdet ervist i skema 6, fortolket ud fra resultaterne af PESETA i EØS (2008).

Figur 4. Forventede ændringer i høstudbytte i 2080'erne sammenlignet med referenceperioden 1961–1990 ifølge to forskellige modeller (Kort 7.4 i EØS (2008)) (klik for større billede)

Skema 6. Generel prognose for høstudbytte
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens)


SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ~↑ ↑↑ ↓ 

Tilbage til underkapitler

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Energi
» Boliger/bygninger og vand
» Økonomi
» Skovbrug
» Sundhed
» Miljø


¹  Effektiv temperatursum - graddage med daglige gennemsnitstemperaturer på over 10°C, samlet for alle åretsdage (Olesen et al., 2007).

Landbrug