Klimaændringernes virkninger på boliger/bygninger og vand i Østersøområdet

Der findes ikke mange modelleringsundersøgelser af klimaændringernes virkninger på boliger/bygninger i Nordeuropa. Vi fandt alligevel en enkel undersøgelse, som estimerede de materielle skader efterstorme (van der Linden og Mitchell, 2009). Klimaændringernes virkninger på boligerne/bygningerne er dog knyttet til vandrelaterede skader. Klimaændringerne forventes at have indflydelse på risici for oversvømmelser og tørke i hele verden (IPCC, 2007a). Mange klimaændringsundersøgelser vedrørende vand har beregnet den fremtidige vandgennemstrømning i floder (Andréasson et al., 2004; BACC, 2006; EØS, 2008), men der findes også undersøgelser, hvor risikoen for oversvømmelse og tørke er blevet beregnet (Lenher et al., 2006). Generelt har klimaændringerne en negativ indvirkning på ferskvandsressourcerne. Mindre afstrømning vil sandsynligvis medføre en reduktion af værdien af de forsyninger, der giver vandressourcer (IPCC, 2007a), mens områder med øget afstrømning ikke nødvendigvis vil påvirke vandressourcerne i positiv retning. Det kunne for eksempel have en negativ indvirkning på vandkvaliteten og medføre øget risiko for oversvømmelser (ibid.).  

Sammenfatning af virkningerne for boligsektoren (inklusive vand) er præsenteret i skema 1. Yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser findes ved at klikke på linkene under skemaet. Tips om, hvordan oplysningerne i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkninger på boliger/bygninger og vand i landene i BalticClimate – sammenfatning af de generelle prognoser for de fundne virkningsscenarier fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen)

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Ejendomstab v. storm ~↑
Vandgennemstrømning i floder ↑ og ↓ ↑↑ ↑ og ↓ ↓↓ ↑↑ ↑ og ↓
Afstrømning I Nord ↑↑, i Syd ~↓
Oversvømmelser ↑↑ ↑↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑
Tørke ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ↑↑

Eksempler på virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapportekan ses i følgende underafsnit:

Ejendomsskader som følge af storme (Centraleuropa)
Vandgennemstrømning i floder (Europa)
Afstrømning (Sverige)
Risiko for oversvømmelser og tørke (Europa)

 

Ejendomsskader som følge af storme (Centraleuropa)

Klimascenarierne, der blev fremstillet ud fra ni generelle cirkulationsmodeller (GCM) og otte regionale cirkulationsmodeller (RCM), blev analyseret for at anslå fremtidige potentielle tab som følge af storme, der er relateret til ændringer i vind-/stormrisiko (van der Linden og Mitchell, 2009). Klimasimuleringerne blev udført for slutningen af det 21. århundrede (2071-2100) i forhold til referenceperioden 1961-1990 med udgangspunkt i A1b emissionsscenariet. Regressionsmodellen for tab på grund storme blev anvendt i beregningerne af potentielle tab i nogle europæiske lande; der er ikke antaget tilpasning til ændrede vindhastighed. 

Resultaterne af den regionale nedskaleringssimulation viste, at Tyskland forventes at have stigende tabspotentiale på omkring 10 % som følge af storme (Figur 1).
Standardafvigelsen illustreret i Figur 1 havde til formål at vise usikkerheden, men som en usikkerhedsmål er standardafvigelsen stærk påvirket af ekstreme afvigelser (ibid.).
En generel prognose for ejendomsskader som følge af storme i Tyskland er illustreret i Skema 2, fortolket ud fra resultaterne i van der Linden og Mitchell (2009).

 

 
Figur 1. Ændringer (i %) af gennemsnitlige årlige tab pga. storme i 2071-2100 i forhold til 1961-2000 baseret på ni GCM'er (øverste række) og otte RCM'er (nederste række) med udgangspunkt i SRES A1B emissionsscenariet. Værdierne i parentes er standardafvigelser mellem modellerne. (Fig. 9.12 i van der Linden og Mitchell (2009)) (klik for større billede)

Skema 2. Generel prognose for potentielle tab som følge af storme
(~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen) 

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ~↑ 

Tilbage til listen med underafsnit

 

Vandgennemstrømning i floder (Europa)

Rapporten fra EØS (2008) indeholder fremskrivninger af fremtidige oversvømmelsesfarer i Europa på baggrund af en undersøgelse, der er udarbejdet af Dankers og Feyen (2008). Dankers og Feyen (2008) vurderede klimaændringernes virkninger for fremtidige oversvømmelsesfarer i Europa ved hjælp af den hydrologiske model LISFLOOD, der baseret på klimasimulationer fra den regionale HIRHAM-klimamodel med emissionsscenarie A2 for 2071-2100 sammenlignet med 1961-1990.   

Resultatet, figur 2, indikerer, at Finland og Rusland vil opleve omkring 40 til 50 % flere oversvømmelser i fremtiden. Estland og Letland anslås at få 5 til 20 % flere oversvømmelser. Det skønnes, at Sverige, Litauen og Tyskland vil have færre oversvømmelser med et fald på omkring 5 til 40 %. Der er dog en stor geografisk variation, og nogle regioner i disse lande forventes at have flere oversvømmelser. En generel prognose for fremtidig vandgennemstrømning i floder i Østersøområdet er illustreret i skema 3, fortolket ud fra resultaterne i EØS (2008).

Figur 2. Tilbagevendende oversvømmelser over en 100 års-periode, forventet relativ ændring mellem 2071-2100 og 1961-1990 (Kort 5.25 i EØS (2008)) (klik for større billede)

Skema 3. Generel prognose for vandgennemstrømning
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald) 

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑ og ↓ ↑↑ ↑ og ↓ ↓↓ ↑↑ ↑ og ↓ 

Tilbage til listen med underafsnit

 

Afstrømning (Sverige)

Andréasson et al. (2004) vurderede hydrologisk virkning af klimaændringerne på en lang række af svenske vandreservoirer. De anvendte forskellige metoder til overføring af klimaændringssignaler fra klimamodeller til hydrologiske modeller. De fire scenarier, der er vist i figur 3, er RCAO-Had/AM3H A2, RCAO-ECHAM4/OPYC3 A2, RCAO-Had/AM3H B2 og RCAO- ECHAM4/OPYC3 B2. HBV-modellen blev brugt til den hydrologiske modellering af undersøgelsen.

Andréasson et al. (2004) konkluderede, at klimaændringers subregionale virkninger på den årlige gennemsnitlige afstrømning varierer meget afhængigt af vandreservoirets placering, hvad enten det ligger i det nordlige eller i det sydlige Sverige. Resultaterne varierer meget afhængigt af klimamodeller og scenarier. Den nordlige halvdel af Sverige forventes at have øget afstrømning i alle klimascenarier, mellem 2 og > 35 % afhængigt af placering og scenarie. Resultaterne for den sydlige del er mere nuancerede, dog viser tendensen, at det sydøstlige områder vil opleve stigende afstrømning, der spænder fra et fald på < 35 % til en stigning på 5 %, afhængigt af placering og scenarie. En generel prognose for fremtidig afstrømning i Østersøområdet er vist i skema 4, fortolket ud fra resultaterne i Andréasson et al. (2004).

Figur 3. Forskel (i %) i årlig gennemsnitlig afstrømning i fire klimascenarier for 2071-2100, sammenlignet med 1961-1990 (Fig. 5 i Andréasson et al. (2004)) (klik for større billede)

Skema 4. Generel prognose for afstrømning
(↑↑ Betydelig stigning; ~↓ Resultat usikker, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring I Nord ↑↑, i Syd ~↓

Tilbage til listen med underafsnit

 

Risiko for oversvømmelser og tørke (Europa)

Lehner et al. (2006) undersøgte globale ændringers indflydelse på risiko for oversvømmelser og tørke. Der findes mange undersøgelser af de globale klimaændringers indflydelse på regionale vandressourcer, men dette studie er ret unikt, da det tager hensyn til virkningerne af menneskers ændrede vandforbrug. Derfor er denne undersøgelse en integreret analyse af de mulige virkninger af klimaændringerne og virkningerne af det ændrede vandforbrug for fremtidig oversvømmelses- og tørkehyppighed. Den integrerede globale vandmodel, WaterGAP, blev brugt til at beregne vandgennemstrømningen for at kunne analysere risikoen for oversvømmelser og tørke nærmere. WaterGAP består af en global hydrologisk model og en global vandforbrugsmodel.

Den globale hydrologiske model anslog egenskaberne for den terrestriske vandcyklus' opførsel og vandtilgængeligheden på makroskala. Den globale vandforbrugsmodel består af fire forskellige modeller, én for hver sektor: husholdning, industri, kunstvanding og husdyrhold. Modellen beregner vandforbruget for hver sektor og skelner mellem vandafledning og vandforbrug. Når denne metode anvendes, er det muligt at kombinere klimaændringernes virkninger med virkninger af demografiske, socioøkonomiske og teknologiske tendenser i analysen af store vandgennemstrømninger. WaterGAP-modellen er baseret på to GCM'er (HadCM3 og ECHAM4/OPYC3 model) og to scenarier. Scenarierne stemmer overens med IPCC-IS92a scenariet og vandforbrugscenariet med udgangspunkt A fra National Institute of Public Health and Environment. De repræsenterer de gængse antagelser med hensyn til befolkning, økonomisk vækst, CO2-udledning, osv.

Resultatet af de forventede tilbagevendende oversvømmelser i de næste 100 år (Figur 4) for Østersøområdet indikerer en mindre forskel mellem de to klimascenarier (de to GCM'er) og en stigende hyppighed med tiden. Sverige og Finland er de lande, der bliver mest berørt, både i 2020'er og i 2070'er. Perioden mellem tilbagevendende oversvømmelser anslås at variere mellem 10 og 70 år i en 100 års-periode for mange områder i Finland og Sverige), og den varierer afhængigt af placering og klimascenarier. Andre lande i Østersøområdet forventes ikke at have nogen betydelige ændringer i oversvømmelseshyppighed, Men Litauen forventes at have 40 til 70 år mellem tilbagevendende oversvømmelser for hver 100 års-periode i 2020'ernei henhold til HadCM3. En generel prognose for fremtidige oversvømmelser og tørke i Østersøområdet er vist i skema 5 og skema 6, fortolket ud fra resultaterne i Lehner et al. (2006).

Figur 4. Forventede ændringer i hyppighed af 100års- oversvømmelser for 2020'erne og 2070'erne sammenlignet med 1961-1990’ernes klima og vandforbrug (Fig. 8 i Lehner et al. (2006)) (klik for større billede)

Skema 5. Generel prognose for oversvømmelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑


Resultaterne af de forventede tørkehændelser i en 100 års-periode i Østersøområdet viser en meget stor forskel mellem de to klimascenarier for 2020'erne (Figur 5). Klimascenariet ESHAM4 viser øget hyppighed af 100 års-tørkehændelser i Tyskland med et interval på omkring <10 til 40 år.

Dette scenarie skønner, at det sydlige Sverige og Litauen vil have øget hyppighed i nogle få områder med et interval på 40 til 70 år for disse områder. Den største stigning i hyppighed af 100 års-tørke i Østersøområdet på grundlag af HadCM3 findes i fremskrivningen for Sverige med et interval, der varierer fra <10 til 40 år. De andre lande i Østersøområdet skønnes også at have øget frekvens i nogle områder, dog ikke i samme omfang.
For 2070'erne giver de to klimascenarier relativt ens fremskrivninger. Kun Tyskland og Finland forventes at have øget hyppighed for den samme tidsperiode. Kun nogle områder i Tyskland og Finland forventes at have øget interval for tørke i en 100års-periode, intervallet forventes at være 50 år for disse områder.

 

Figur 5. Forventede ændringer i hyppighed af 100 års-tørke for 2020'erne og 2070'erne sammenlignet med 1961-1990’ernes klima og vandforbrug (Fig. 9 i Lehner et al. (2006)) (klik for større billede)

Skema 6. Generel prognose for tørke
(↑↑ Betydelig stigning; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~↑ resultat usikkert, stigende tendens)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ~↑ ↑↑

Tilbage til listen med underafsnit

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Landbrug
» Energi
» Økonomi
» Skovbrug
» Sundhed
» Miljø