Klimaændringernes virkninger for økonomien i Østersøområdet

Muligheden for at fremskrive udsigterne for industri, boligområder og forskellige samfund i forhold til klimaændringerne er begrænset af usikkerheden i at forudse f.eks. tendenserne i den socioøkonomiske udvikling og de teknologiske og institutionelle ændringer (IPCC, 2007a). Forskningen har derfor indtil nu fokuseret mere på sårbarhed over for virkningerne i stedet for at fremskrive klimaændringernes virkninger (ibid.). Desuden findes der relativt få studier vedrørende klimaændringernes virkninger for økonomien (Wei og Aaheim, 2010). Årsagerne kan være, igen, usikkerhed omkring konsekvenserne af klimaændringerne, men også uvidenhed, vanskeligheder med at kvantificere virkningerne ved hjælp af økonomiske begreber, og at udviklingen af passende værktøjer er tidskrævende (ibid.). Der blev ikke desto mindre fundet en række undersøgelser til denne sammenfatning. De drejer sig om bruttonationalprodukt (BNP), bruttonationalindkomst (BNI), den globale økonomiske sektors svagheder og turisme (van der Linden og Mitchell, 2009; Svensk kommission om klima og sårbarhed 2007; Wei og Aaheim 2010; EØS, 2008).

Sammenfatningen af virkningernefor økonomien er vist i skema 1. Klik på linkene under skemaet for at få yderligere oplysninger om hvert underafsnit og de specifikke undersøgelser. Tips om, hvordan oplysninger i skemaet skal fortolkes, findes i det svenske eksempel til højre (på engelsk).

Skema 1. Klimaændringernes virkninger for økonomien i landene i BalticClimate – sammenfatning af de generelle perspektiver for de fundne virkningsscenarier, fortolket ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓↓ Betydeligt fald; ↓ Mindre fald; ○ Ingen eller ubetydelig ændring; ~ Resultat meget usikkert; ~↑ Resultat usikkert, stigende tendens; ~↓ Resultat usikkert, faldende tendens; ─ Ikke inkluderet i analysen) 

Klimaændringernes virkninger for:

SVE

FIN

EST

LET

LIT

RU

TYSK

Bruttonationalprodukt
Sommerturisme ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑

Eksempler på virkningsscenarier, der er gennemgået på baggrund af forskellige videnskabelige artikler/rapportekan ses i følgende underafsnit:

Bruttonationalprodukt (BNP) - udvikling (Sverige)
Bruttonationalindkomst (BNI) - konsekvenser (global)
Global økonomi per sektor
Turisme (Europa)

 

Bruttonationalprodukt (BNP) - udvikling (Sverige)

Modellen EMEC (Environmental Medium Term Economicmode) er en generel ligevægtsmodel for den svenske økonomi, der blev brugt for at simulere udviklingen i BNP i Sverige (Östblom et al., 2007). Miljøet og økonomien interagerer i modellen for at gøre det muligt at analysere de økonomiske konsekvenser af forskellige miljøpolitiske tiltag. Økonomiske scenarier, der er udarbejdet på baggrund af nedskalerede SRES-scenarier og det Nationale Økonomiske Forskningsinstitut, illustrerer udvikling i BNP i Sverige indtil 2025 (figur 1).

 BNP fremskrives til at stige indtil 2025 for alle emissionsscenarier. Der er ikke observeret nogen større forskelle i de forskellige scenarier indtil 2025. Efter 2050 ser man dog store forskelle i BNP, afhængigt af emissionsscenarie ( Swedish Commission on Climate and Vulnerability, 2007). En generel prognose for udviklingen i BNP i Sverige er vist i skema 2, og er fortolket ud fra resultaterne i en rapport fra Swedish Commission on Climate and Vulnerability (2007).

 

Figur 1. Fremskrivning af BNP i Sverige indtil 2025 sammen med SRES-emissionsscenarierne (Fig. 4.56 i Swedish Commission on Climate and Vulnerability (2007) , på baggrund af data fra CIESIN (2002) og beregninger i Östblom (2007)) 

Skema 2. Generel prognose for BNP i forhold til klimaændringerne
(↑ Mindre stigning; ─ Ikke inkluderet i analysen)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ─ 

Tilbage til listen med underafsnit

 

Bruttonationalindkomsten (BNI) (globalt)

En undersøgelse af socioøkonomiske reaktioner på et sæt af klimahændelser er blevet udført i forhold til projektet ENSEMBLES (2009). Omkostningsberegningsmetoden "indirekte eller større ordre"blev anvendt. Denne metode modellerer klimaændringernes virkninger for de økonomiske systemer og de deraf følgende socioøkonomiske reaktioner. Den illustrerer markedets interaktioner i verdensøkonomien gennem udveksling af råvarer, varer og serviceydelser som svar på ændringer i relative priser forårsaget af klimahændelser, der skyldes temperaturstigning. Analyserne anvendte en rekursiv ligevægtsmodel kaldt ICES (Intertemporal Computable Equilibrium System).

Klimahændelserne blev beregnet med en antaget temperaturstigning på 1,2 °C i 2050 i forhold til 2001 (i overensstemmelse med SRES A2). Klimahændelserne er fremstillet ved hjælp af “ekstrapolation og metaanalyse af eksisterende litteratur, der er indtastet i reduceredeskemamoduller, der forbindertemperaturændringer og fysiske virkninger” (van der Linden og Mitchell, 2009, s. 132). Resultatet omfattede hele globen, hvor Øst- og Vesteuropa er interessante for Østersøområdet (skema 3).

Skema 3. Klimaændringernes virkninger, beregninger fra interface-moduler med miljøpåvirkninger (Skema 10.1 i van der Linden og Mitchell (2009))

Klimahændelser for temperaturstigning på 1,2 ºC (2050)
Procentvis ændring i forhold til 2001

Region Sundhed Landbrug (jordens produktivitet) Havspejlsstigning
  Arbejdskraft
Prod.
Offentlige
udgifter
Private
udgifter
Hvede Ris Korn-
afgrøder
Jordtab
USA -0,002 -0,196 -0,022 1,650 1,277 -2,190 0,026
Vesteuropa 0,082 -0,390 -0,015 0,951 1,858 -1,577 0,015
Østeuropa og tidligere Sovjetunionen 0,104 -0,417 -0,009 5,027 2,784 -1,258 0,008
Japan 0,085 0,043 0,001 0,298 0,996 -2,297 0,073
Øvrige lande i bilag I 0,097 -0,264 -0,013 10,909 7,938 4,694 0,003
Energieksporterende lande -0,243 1,307 0,080 4,351 3,525 0,726 0,067
Kina og Indien 0,025 -0,078 -0,001 5,227 3,802 0,692 0,040
Resten af verden -0,190 1,019 0,094 -1,239 -1,451 -4,197 0,104

Klimahændelser for temperaturstigning på 1,2 ºC (2050) (forts.)
Procentvis ændring i forhold til 2001

Region Turisme Energiefterspørgsel
  Efterspørgsel Indtægts-
overførsler*
Kul Naturgas Olieprodukter Elektricitet
USA -0,82 -68.327,92 104,85 -34,39 -3,15 -2,52
Vesteuropa 1,08 72.024,59 71,17 -17,78 -18,98 -9,08
Østeuropa og tidligere Sovjetunionen -2,34 -11.578,35 98,26 -32,81 -3,03 -0,56
Japan 7,87 281.252,04 99,25 -31,95 -2,71 0,06
Øvrige lande i bilag I 0,95 11.314,12 14,43 -23,18 -9,68 -10,96
Energieksporterende lande -5,11 -142.800,34 1,28 0,00 -2,03 6,35
Kina og Indien -1,27 -6.394,80 64,55 -23,20 -2,06 5,98
Resten af verden -5,13 -135.489,36 50,13 0,00 -2,55 64,69

* i 2001 USD million 

De økonomiske konsekvenser af klimahændelserne i skema 3 er vist i figur 2. Østeuropa følger den gennemsnitlige verdensudvikling i klimaændringernes virkning på BNI; stabil indtil 2030'erne og mindre fald efter 2030'erne med omkring -0,2 % i 2050'erne. Klimaændringerne forventes ikke at have mærkbar virkning på BNI indtil 2050 i Vesteuropa.


Figur 2. Simuleret makroregional ændring i BNI på grund af klimaændringernes virkninger.
USA - United States of America; EU - Vesteuropa; EEFSU - Østeuropa og tidligere Sovjetunionen; JPN - Japan; RoA1 –Øvrige lande i bilag I; EEx - Energieksporterende lande; CHIND - Kina og Indien; RoW - Resten af verden  (Fig. 10.3 i van der Linden og Mitchell (2009)) (klik for større billede)

Tilbage til listen med underafsnit

 

Global økonomi per sektor

Wei og Aaheim (2010) undersøgte klimaændringernes virkninger på den globale økonomi. Målet var at vurdere de økonomiske virkninger af klimascenariet E1 for den globale økonomi. Klimascenariet E1svarer til en temperaturstigning på +2 °C i 2100 og blev udviklet for ENSEMBLES (2009). Undersøgelsen anvender den generelle ligevægts-model GRACE. Klimaændringernes virkninger på specifikke aktiviteter, for eksempel jordens produktivitet i landbrug og skovbrug, havenes produktivitet i fiskerisektoren, eller efterspørgslen på energi til opvarmning, blev modelleret af denne generelle ligevægtsmodel. GRACE beskriver otte regioner og 11 sektorer, hvor Europa er en af regionerne. 

GRACE-modelleringen af klimaændringernes virkning på økonomien var baseret på ni virkningsfunktioner. Dette er i modsætning til de mest integrerede modeller, der samler alle virkninger i ét estimat. Alle virkninger er repræsenteret af kun én skadeomkostningsfunktion.


Kalibreringen af de ni virkningsfunktioner blev baseret på fortolkninger af en samling af undersøgelser.  Gennemsnittet af 10 GCM'er, der er baseret på E1-scenariet, og ingen af klimavirkninger blev modelleret for at skabe et referencescenarie.
Derefter blev de ni virkningsfunktioner implementeret i perioden, hvilke resulterede i virkningsscenarierne.


Wei og Aaheim (2010) understregede, at
resultatet af deres rapport illustrerer, hvordan økonomien bliver påvirket, hvis de direkte virkninger beskrives som de ni virkningsfunktioner i stedet for de reelle virkninger af klimaændringerne. 


Figur 3
viser ændringerne af priserne mellem virkningsscenariet og referencescenariet for hver sektor og region i perioden 2010-2100 for hele Europa og Rusland. Der kan ikke udledes et konkret resultat for Østersøområdet, da der blev udført makroregional modellering.


Figur 3. Ændringer (i %) af priser mellem
reference- og virkningsscenarier for 2010-2100
(Fig. 4 i Wei og Aaheim (2010)) (klik for større billede
)

Tilbage til listen med underafsnit

 

Turisme (Europa)

Klimaændringernes virkninger på sommerturismen i Europa er blevet undersøgt i et projekt under navnet PESETA (2007). Der blev brugt det såkaldte TCI-indeks (Tourism Climate Index) for at vurdere, hvorvidt klimaet egnede sig til sommerturisme i Europa. TCI-indekset tager hensyn til temperatur, luftfugtighed, solskin, regn og vind. De anvendte klimadata var månedlige data for 1961-1990 og 2071-2100 beregnet af to regionale klimamodeller, HIRHAM, der er baseret på HadAM3H A2, og RCAO, der er baseret på ECHAM4 A2. Klimascenarierne blev brugt til at beregne TCI-værdierne, og disse blev samlet i sæsoner (PESETA, 2007).

De forventede betingelser for fremtidig sommerturisme er skitseret i figur 4. De fleste regioner i Østersøområdet har ifølge denne undersøgelse meget gode betingelser for sommerturisme i dag. Betingelserne for sommerturisme i Østersøområdet forventes dog at blive endnu bedre. Fremskrivningerne for fremtiden viste, at der vil være flere områder med fremragende betingelser, og mange nordlige regioner med acceptable eller gode betingelser i dag vil opnå meget gode betingelser. En generel prognose for fremtidig sommerturisme i Østersøområdet er vist i skema 4, fortolket ud fra resultaterne i EØS (2008).

 

Figur 4. Forventede betingelser for sommerturisme, Europa 1961-1990 og 2071-2100 (Kort 7.6 i EEA (2008)) (klik for større billede)

Skema 4. Generel prognose for sommerturismens komfort-indeks
(↑↑ Betydelig stigning; ↑ Mindre stigning; ↓ Mindre fald)

  SVE FIN EST LET LIT RU TYSK
Ændring ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑ ↑↑

  Tilbage til listen med underafsnit

 

Se virkninger for andre sektorer:

» Landbrug
» Energi
» Boliger/bygninger og vand
» Skovbrug
» Sundhed
» Miljø