Klimaændringerne indebærer forandringer i det miljø, som virksomhedsejere og virksomheder opererer i. Hver enkeltperson og iværksætter vil blive stillet over for virkningerne af klimaændringerne. Selv om disse virkninger ofte forbindes med problemer, kan mange af dem også skabe nye muligheder for erhvervslivet.

De nøgleresultater, som aktiviteterne i BalticClimate toolkit skaber, omfatter bl.a. nye, innovative forretningsideer, der dækker både afbødnings- og tilpasningsaspekter. Fokus ligger på det lokale og det regionale niveau, men selvfølgelig vil også den bredere, globale klimaudvikling, og ikke kun forandringer i det lokale vejr, have betydning for området.

BalticClimate toolkit bidrager til at identificere udfordringer og muligheder for erhvervslivet, når det gælder afbødning af og tilpasning til klimaændringer. 

Herefter kan de enkelte virksomheder gå mere i detaljer omkring klimaændringernes virkning på deres produkter eller serviceydelser. Klima-SWOT-analysen er et værktøj til vurdering af de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som klimaændringerne skaber. Disse kan integreres direkte i virksomhedens strategiske planlægning (se figuren)

Klimaændringer beskrives ofte som den næste større drivkraft, der vil forme det erhvervsmiljø, virksomhederne opererer i. De sammenlignes ofte med globaliseringen, fordi det på samme måde er en langsom, men stærk og uundgåelig kraft, som påvirker såvel priser og omkostninger som efterspørgslens og produktionens struktur. Ud over at være et videnskabeligt og etisk spørgsmål er klimaændringer også i høj grad et spørgsmål om økonomi, når man ser på omfanget af de omkostninger, som vil ramme samfundet og erhvervslivet. Klimaændringerne vil påvirke regioner og erhvervssektorer forskelligt, da klimaændringerne vil skabe betydningsfulde vindere og betydningsfulde tabere. Det er derfor indlysende, at klimaændringerne kan skabe såvel udfordringer som muligheder for erhvervslivet. De, som er blandt de første til at anerkende klimaændringernes betydning, forudse de konsekvenser, de vil have for deres aktiviteter, og planlægge passende afbødnings- og tilpasningsstrategier, forventes at blive vinderne i dette nye erhvervsmiljø. 

Forholdet mellem erhvervsliv og klimaændringer går i to retninger. Virksomhederne påvirker klimaændringerne. De spiller en vigtig rolle, når det gælder om at fremskynde eller bremse klimaændringerne. Klimaændringerne kan dog også have store indvirkninger på erhvervslivet via den fysiske eksponering, der kan opstå som følge af temperaturstigninger og ekstreme vejrforhold. Læse mere om klimaændringsscenarier og -virkninger i Østersøregionen.

Klimaændringerne skaber også indirekte virkninger for erhvervslivet via nationale og internationale klimapolitikker og lovgivning med henblik på at reducere udslip af drivhusgasser, øgede omkostninger til energi-intensive processer samt faldende efterspørgsel efter energi-intensive produkter. På den anden side vil den øgede efterspørgsel efter CO₂-neutrale, energibesparende produkter skabe nye teknologiske og forretningsmæssige muligheder.

Integrering af bæredygtighedsaspekter, herunder klimahensyn, i erhvervslivets aktiviteter og strategier kan skabe merværdi for virksomhederne. Merværdien ved bæredygtighed kan komme til udtryk på forskellige måder: 

• Når bæredygtighedens fokus ligger på overholdelse af lovgivning, er den vigtigste værdi, at virksomheden beskytter sin tilladelse til at operere på markedet (f.eks. ved at opfylde de klimamål, som EU's klimapolitik fastlægger).
  
  
• Opmærksomhed på virksomhedernes bæredygtighedsaspekter kan bidrage til at identificere potentielle driftsrisici. Derfor kan bæredygtighedsanalyser være et værdifuldt bidrag til risikostyring. Afbødning af klimarelaterede risici sænker omkostningerne til nødforanstaltninger, produktansvar og forsikringspræmier (f.eks. investering i vægge og barrierer til forebyggelse af skader forårsaget af oversvømmelser som følge af stigende temperaturer og øget nedbørsmængde).
  
  
• Fokusering på driftsmæssig effektivitet bidrager ofte både til at sænke omkostningerne og forbedre miljøeffektiviteten. Økonomiske fordele opnås gennem øget produktivitet, mere effektiv udnyttelse af ressourcer, minimering af spild samt bæredygtig udformning af investeringer (forbedringer af energieffektivitet, f.eks. energibesparende serviceydelser).
  
  
• En typisk måde, hvorpå der skabes værdi ud fra bæredygtighed, er at øge konkurrenceevnen gennem et forbedret image. Ved at beskytte sin virksomheds image og brand (f.eks. ved samarbejde med ngo'er), kan man forbedre kundeloyaliteten.
  
  
• En udvidelse af produkternes bæredygtighedsprofil (f.eks. produkternes CO₂-belastning) gennem hele værdikæden kan føre til markedsvækst.
  
  
• Overvågning og styring af bæredygtighedsspørgsmål i samfundet kan være en drivkraft bag innovationer, som fører til kursændringer eller omdefinering af eksisterende forretningskoncepter. Som følge heraf kan der udvikle sig nye markeder baseret på nye produkter eller servicekoncepter (f.eks. bilpuljeordninger).
  
  
•  Bæredygtighedens værdi kan også observeres som forbedret personalemotivation. Det kan være et ekstremt vigtigt spørgsmål i lande, hvor befolkningen får en stadig højere gennemsnitsalder. De vil være tvunget til at konkurrere om kvalificeret og motiveret arbejdskraft i den nærmeste fremtid. En bæredygtig virksomhedskultur kan gøre virksomhederne mere tiltrækkende på arbejdsmarkedet.

I boksen til højre finder du en præsentationsskabelon, som kan bruges til at præsentere klimaændringer og BalticClimate Toolkit for erhvervsfolk samt til at identificere deres rolle
i forbindelse med håndtering af klimaændringer. Skabelonen kan downloades
og frit redigeres efter brugernes behov.

Start på Udfordringer og muligheder for erhvervslivet